>Candy Cups

22 Jun 2009

>


Små søde candy cups til børnefødselsdagen eller lørdagsslikket. Vi bruger dem også til opbevaring af perler, nødder og sundt guf. Det tager 2 minutter at lave en, og man kan bruge hvad som helst af papir. Man kan eksempelvis lave dem i avispapir og servere popcorn eller fritter i dem. De små candy cups er vandtætte, indtil vandet ødelægger papiret, så man kan også drikke af dem.

God fornøjelse!

Et stykke kvadratisk papir foldes på midten.

Højre vinge foldes vandret ind mod venstrekanten.

Den ene øverste trekant foldes ned.

Vend den om og fold det der nu igen er den højre vinge vandret indover mod modsatte kant.

Fold den anden trekant ned.

Så skulle den gerne se nogenlunde sådan her ud. Tadaaaaaa!

———————————-

Candy Cups

Perfect for childrens birthday party as sweet little candy bags. We also use them for storage of beads, nuts and healthy goodies. You can use any kind of paper really. How about folding them in newsprint paper and serve some popcorn or chips in them. The candy cups are watertight so you can actually use them for a quick drink.

Enjoy!

Lyskæde med papirballoner

3 Jun 2009

>

Du skal bruge noget papir i A4 format, en saks, en lyskæde med små dioder og lidt fingersnilde.

Det sidste er ikke en absolut nødvendighed, da jeg har fundet ud af, at de virker fint selvom hver en fold ikke er knivskarp og præcis. Det vigtigste er faktisk bare at man hele tiden forsøger nogenlunde at ramme midten, når man folder. Og at der ikke er nogle papirflader der lapper indover hinanden, så ballonen ikke kan folde sig ud. At de ikke er 100 procent ens og perfekte er bare en del af charmen.

De er gode at hænge som hyggespredere på børneværelset, eller man kan ligge dem som pynt på sommerbordet, så de kan sprede et blidt lys ud i sommernatten. Hvis man ikke gider kaste sig ud i en lyskæde, kan man jo også bare lægge de løse balloner til pynt i en skål. Underholdningsværdien er bestemt heller ikke at kimse ad. Børn er vilde med dem! Det er altså ret sejt lige at hive et stykke papir frem, folde det et par gange, puste og vupti har man en ballon.

Jeg har taget en hel del billeder for at vise fremgangsmåden. Når man lige har foldet et par stykker sidder teknikken i hænderne, og det tager cirka 1-2 minutter pr. ballon. Afsæt 1-2 timer til hele projektet. En japansk origami specialist kan sikkert gøre det på 10 sek. men man skal jo starte et sted.

Og det er så her vi starter…

…med et stykke a4 papir der foldes op, så der fremkommer en kvadrat. Den hvide stribe klippes af.
Fold også modsat.

Fold siderne ind mod midten så den ligner en drage, og gør kanterne skarpe ved at køre en finger langs dem.
Fold siderne op mod den øverste spids. Alle 4 foldes (2 på hver side).
Så den ender med at se sådan her ud.
Fold siderne ind mod midten. Her skal de mødes, men må ikke lappe indover hinanden. Alle 4 foldes.
Så den nu ser sådan her ud.
Nu skal spidserne foldes ind i lommerne i siden. Der er 4 spidser ialt – 2 på hver side.
De skal først bukkes om en gang, så der er plads til dem inde i lommen. Fold dem op så de flugter med det sted hvor lommen starter. Cirka. Og prop dem så ind i lommen. Og glat ud/mas med fingrene.
Så nu skulle den gerne se nogenlunde sådan her ud.
Så kan man lige lirke den lidt ud, og så er der fremkommet et lufthul i den ene ende af ballonen. Her skal du puste. Hvis ikke det virker, kan du prøve at dreje ballonen en halv omgang.

Og PUFF! Sagde det så.

Og inden du får set dig om har du lavet en masse.
Måske ligefrem din egen helt personlige lyskæde.

God fornøjelse!

PS: Jeg køber mine bøger om origami på Amazon, hvor man kan finde masser af inspiration for alle sværhedsgrader.

——————————–

Lighting chains with paper balloons

Fold the paper as shown above.

You can create a charming and personal lighting chain with the balloons or just create the balloons together with kids for fun. They’ll love it. Especially the element of surprise when you blow and the paper transforms into a balloon.

Have fun!

>Stenansigter

28 May 2009

>

Hvad kan man bruge dem til?

  • Legetøj på back to basics måden fra før verden gik af lave.
  • Pynt i vindueskarmen.
  • Dugholder på et sommerbord.
  • Brevpresser.

——————-

Stone faces

  • Toys in the good old-fashioned way.
  • Decoration in the sill.
  • Table cloth holder.
  • Paperweight.